WTOC 2019 update

Vi startede i søndags med åbnngsceremoni og den obligatoriske flag parade med de 25 deltagende nationer. Det danske hold består af Søren Saxtorph, Ballerup OK, Vibeke Vogelius and Johanne Biering, Silkeborg OK og Andreas Duc Jørgensen, Tisvilde Hegn OK på pre-o og Johanne Biering, Tobias Biering og Karin Biering, Silkeborg OK samt Andreas Duc Jørgensen, Tisvilde Hegn OK på temp-o

I går blev første halvdel af pre-o konkurrencen afholdt og her fik Søren den bedste placering som nummer 6 i paraklassen, to point og 64 sekunder bag den førende Pavel Dudik fra Tjekkiet. I den åbne klasse fik Andreas den bedste placering som nummer 20, ligeledes to point og 7 sekunder bag finske Pinja Makinen, som fører denne klasse. I dag har der været modelbane for resten af ugens terræner, som minder meget om hinanden. Særligt temp-o modelbanen forvoldte vanskeligheder for mange, hvor det krævede lynhurtigt læsning af mange terrændeltaljer. I morgen afholdes anden del af pre-o konkurrencen, og resultaterne kan følges live på http://wtoc2019.fpo.pt/ fra omkring middagstid.

Stafetten foregår fredag og her er det danske hold udtaget med de tre yngste deltagere: Johanne, Tobias og Andreas.

Ligesom i Danmark er vejret virkeligt sommerligt her, og eftersom terrænerne er åbne områder uden nogen form for skygge, tager vi alle forholdsregler i form af vanddrikning, skyggefulde gevandter og rigeligt solcreme, for at klare mosten:

Skriv et svar